Thomas Sørensen – Olivers far raser mod Udenrigsministeriet i Danmark


June 10 , 2013

Source: ExtraBladet.dk

Den danske far i Oliver-sagen føler sig ignoreret af de danske myndigheder oven på dramatisk retssag i Østrig

Thomas Sørensen, der er far til den nu seksårige dreng Oliver, er dybt skuffet over det manglende engagement fra de danske myndigheder i sagen om forældremyndigheden over sin søn.

Thomas Sørensen Oliver

I torsdags blev han af retten i den østrigske by Graz idømt 12 måneders betinget fængsel for at have bortført Oliver.

Se også: Olivers far: Dommen er dybt uretfærdig

Det skete ifølge Thomas Sørensens talsmand, Janus Bang, efter en farceagtig retssag, hvor dommeren konstant afbrød danskerens forsvar.

– Den slags ting hører ikke hjemme i et moderne og civiliseret samfund. Jeg vil hellere i retten i Uganda, siger Janus Bang.

Se også: Olivers far får et års betinget fængsel

Den danske lejr er desuden meget skuffet over, at det danske udenrigsministerium intet har gjort for at bistå faderen, der hverken har fået tildelt tolk eller dækket retsomkostninger og rejseudgifter.

– Jeg spytter foran vores udenrigsministeriums hoveddør. At danske statsborgere bliver udsat for sådan noget i udlandet, og at vi så intet hjælp har at hente i Danmark. Det er skamfuldt, at man kan behandle en borger på denne måde, siger talsmanden.

Se også: Olivers far i retten: Sådan hentede jeg min søn

– Og specielt når det er danske dommere, der har truffet en afgørelse om, at Thomas’ søn skal bo i Danmark, så har en embedsmand bare øjeblikkeligt at rette ind.

Thomas Sørensens talsmand oplyser, at rasende østrigere spytter efter den danske far på gaderne, og at de nærmest måtte flygte til Italien.

Se også: Oliver-retssag aflyst: Far dukkede ikke op

Janus Bang fortæller desuden, at han forgæves har kontaktet udenrigsminister Villy Søvndal (SF) for at bede ham om at engagere sig.

– Når han har så travlt med alle disse piratgidsler og alt muligt andet, hvorfor kan han ikke koncentrere sig om to danske statsborgere – for Oliver er også dansker – og den beskyttelse, de modtager i udlandet? Det er helt ude i skoven.

Se også: Olivers mor får nej til Højesteret

Thomas Sørensen har af hensyn til sin søn valgt ikke at anke den østrigske domstols afgørelse.

Den danske far fortæller, at han via advokater, statsforvaltningen og Familiestyrelsen har forsøgt at få en form for mægling med Olivers mor, som også har fået tilbud om samvær med drengen og om at se ham halvdelen af tiden.

Se også: Olivers far: En julegave fra landsretten

Men moren har ifølge Thomas Sørensen nægtet at komme til Danmark.

Marion-Weilharter-Graz

Østre Landsret gav i april 2011 faren forældremyndigheden over drengen.

Follow our updates on Twitter and Facebook

Visit our website here: www.abpworld.com

profile pic.jpg

ABP World Group Risk Management

Contact us here: Mail

NOTE: We are always available 24/7

1-800-847-2315     US Toll free Number
0-808-189-0066    UK Toll Free Number
800-11-618              Norway Toll Free Number

Worldwide International Number: +31-208112223

24/7 Emergency Number: +47 40466526

Danmark: Børn blev bortført til Færøerne


Kilde: NordJyske.dk

Aalborgensisk far kæmper en årelang kamp med de færøske myndigheder for at få sine børn hjem til Danmark.

Jesper Dahlin kæmper en hård kamp mod de færøske sociale myndigheder, der ikke vil udlevere hans børn til ham. Selvom han har rettens ord for, at forældremyndigheden er hans alene og børnene kun tvangsfjernet fra deres mor.

En morgen i sommeren 2010 er Jesper Dahlins børn og kone pludselig væk fra rækkehuset på Skelagervej i Aalborg.

Skabene står åbne, og der er kun pakket det mest nødvendige. Det er gået hurtigt. Det viser sig, at konen har taget børnene med til Færøerne uden faderens samtykke. Moderen ville skabe sig en ny tilværelse i sin hjemby Tvøroyri sammen med børnene, men uden faderen.

Kort efter moderen tog af sted med børnene, melder Jesper Dahlin sagen som bortførelse til både Nordjyllands Politi, Statsforvaltningen i Nordjylland, Udenrigsministeriet og Aalborg Kommune.

Sag hos fogeden

Reglerne er sådan, at man ikke må tage et barn med til et andet land, hvis ikke begge forældre er enige. Men de forskellige instanser i Danmark har ikke mulighed for at hjælpe med at få børnene hjem igen. Derfor må Jesper Dahlin i stedet kontakte myndighederne på Færøerne for at oprette en fogedsag og få børnene udleveret til Danmark.

Det er kun fogeden på Færøerne, der har myndighed til at tvangsudlevere børn. Og efter et møde i fogedretten beslutter fogeden, at den yngste dreng skal blive hos moderen, da hun har delt forældremyndighed over ham.

Jesper Dahlin er ikke selv med til mødet og har derfor ikke mulighed for at gøre indsigelser. Og det viser sig at få stor betydning for det videre forløb. Fogeden beslutter nemlig også, at Jesper Dahlin skal gennemgå en børnesagkyndig undersøgelse, da moderen i fogedretten har sagt, at han har et alkoholproblem. Så i stedet for at sende den 10-årige dreng hjem til faderen, bliver beslutningen udsat. Også selvom faderen har den fulde forældremyndighed over den ældste dreng.

Moderen anlægger sag

Samtidig med, at faderens fogedsag om at få børnene udleveret går i gang, anlægger moderen en anden sag for at få fuld forældremyndighed over begge børn. Denne sag foregår i byretten og begynder september 2010.

Imens bliver børnene boende hos moderen på øen Suðuroy på Færøerne, lige indtil de sociale myndigheder i skikkelse af det lokale Børneværnet og den overordnede myndighed Hovedbørneværnet i december 2010 tvangsfjerner begge børn og anbringer dem hos en plejefamilie i Kollafjørður uden for Tórshavn. Det sker med hjemmel i den færøske Børneværnsloven, fordi det vurderes, at børnenes sjælelige eller legemlige udvikling er i fare hos moderen.

Trods talrige forsøg på at få byretten til at komme med en afgørelse, går der næsten otte måneder, før Jesper Dahlin får svar. Afgørelsen falder nemlig først i marts 2011 med det resultat, at faderen bliver tildelt fuld forældremyndighed over begge børn.

Moderen anker – børn bliver

Samtidig bliver fogedrettens sag afgjort, og den falder også ud til Jesper Dahlins fordel. Børnene skal med faderen hjem – også selvom afgørelsen bliver anket af moderen.

Og det er præcis, hvad der sker. Moderen anker efterfølgende byrettens afgørelse om forældremyndighed til landsretten. Og samtidig ophæver landsretten automatisk fogedrettens afgørelse og tillader ikke børnene at rejse med faderen hjem. De skal blive i familiepleje.

På dette tidspunkt har faderens hjemkommune, Aalborg, skriftligt bekræftet, at børnenes ve og vel vil blive varetaget i Danmark.

– Jeg kan ikke se, hvor de færøske myndigheder har hjemmel til ikke at udlevere børnene, når nu Aalborg Kommune skriver, de vil træffe foranstaltninger for Jesper og børnene, når de kommer hertil. Og jeg forstår det heller ikke, når han nu har forældremyndigheden over dem begge, siger Pia Egsgaard, der er Jesper Dahlins danske advokat.

Moderen har ved afrejsen til Færøerne stadig delt forældremyndighed over den yngste dreng på dengang to år, mens Jesper Dahlin alene har forældremyndigheden over det ældste barn, en dreng på ti år.

Børnenes tarv

Men det, at både fogedret og byret dømmer til fordel for Jesper Dahlin på alle punkter, får ikke Hovedbørneværnet til at agere anderledes og tillade, at børnene forlader deres plejefamilie og rejser med faderen hjem.

Forklaringen skal findes i den måde, Børneværnet og Hovedbørneværnet på Færøerne arbejder på. Det mener Jesper Dahlins færøske advokat Hans Trygvi Teirin.

– Hovedbørneværnet har myndighed til at tvivle på alt. Som jeg har oplevet det, så kaster Hovedbørneværnet sig over en mor eller far lige efter en domsafsigelse uanset udfaldet. De mener, de er i deres gode ret til at bestemme, hvad der er bedst for børnene, siger Hans Trygvi Teirin.

Det er en af grundene til, at Jesper Dahlin i april 2011 ikke får sine børn med hjem efter to afgørelser, der går hans vej.

Vandt også i landsretten

Hovedbørneværnet tvivler stadig. Selv efter undersøgelsen af faderen, som er blevet foretaget af en børnekyndig psykolog. Den undersøgelse konkluderer, at han er i stand til at tage vare på sine børn.

Også efter, at Aalborg Kommune har sagt, at den gerne vil hjælpe familien.

I august 2011 kommer sagen i landsretten, og igen vinder Jesper Dahlin. Men heller ikke her, vil Hovedbørneværnet tillade en udlevering af børnene. Nu skal faderen gennem en månedlang forældre-egnethedsprøve.

Hovedbørneværnet aflyser

Det indvilger Jesper Dahlin i, og aftalen bliver, at han skal installeres i en lejlighed med børnene, som Hovedbørneværnet kan overvåge.

Det bekræfter Jesper Dahlins advokat, Pia Egsgaard, der var med på Færøerne i august sidste år.

– Efter rettens afgørelse aftalte vi med Hovedbørneværnet, at Jesper Dahlin skulle komme tilbage til Færøerne i september og bo i en lejlighed sammen med børnene og samtidig få foretaget en forældre-egnethedsprøve. Noget jeg anbefalede, da det er sådan, Hovedbørneværnet i Færøerne arbejder på. Aftalen betød, at han inden jul, ville kunne få børnene med hjem igen, siger Pia Egsgaard.

Men i oktober sidste år får Jesper Dahlin et brev fra Hovedbørneværnet, som aflyser aftalen. Samtidig får han at vide, at børnenes ophold hos plejefamilien nu er forlænget til udgangen af marts 2012.

– De bliver ved med at trække sagen ud og gøre alt for, at jeg ikke får mine børn hjem igen. Jeg har været samarbejdsvillig hele vejen igennem, men hver gang har Børneværnet forhalet sagsbehandlingen, siger Jesper Dahlin.

Hovedbørneværnet har nu indkaldt Jesper Dahlin til en ny forældre-egnethedsprøve, som skal foretages i Tórshavn fra den 17.-23. januar.

Og i Danmark undrer advokaten sig.- Jeg forstår ikke, hvad der sker deroppe. Jeg opfatter det sådan, at Børneværnet bestemmer, hvordan de vil have det. Og så er de ligeglade med, at vi i Danmark siger noget andet, siger Pia Egsgaard.

Stadig tvivl

Om prøven betyder, han får børnene med hjem eller ej, ved han ikke. Men så meget ved han:

– Det har været en forfærdelig tid. Det har været umuligt at få myndighederne deroppe i tale, og jeg har bare måttet vente. Nu vil jeg bare have den prøve overstået, så jeg kan få drengene hjem, siger Jesper Dahlin.

Han frygter dog, at børnenes halvandet år lange ophold på Færøerne får betydning for, om han overhovedet får lov til at få dem hjem igen.

Uanset udfaldet af forældre-egnethedsprøven, så har Folketingets Ombudsmand nu fået en klage fra Jesper Dahlin og fem andre, der har lignende problemer med de færøske regler på socialområdet. Det gennemgående tema for klagerne er, at de færøske myndigheder kører deres eget løb og ikke retter sig efter danske afgørelser.

De færøske myndigheder har ikke ønsket at udtale sig om sagen.

Follow our updates on Twitter and Facebook

One key to ABP World Group`s successful recovery and re-unification of your loved one is to use all necessary means available

Contact us here: Mail

Join the Facebook Group: International Parental Child Abduction

NOTE: We are always available 24/7

U.S Phone Number: (646) 502-7443

UK Phone Number: 020 3239 0013 –

Or you can call our 24h Emergency phone number: +47 45504271