De bortførte børn har brug for hurtig hjælp


Kilde: B.T

I TV2s programserie ’De bortførte børn’ følger vi Janus Bakrawi og hans forsøg på at hjælpe fire af de ca. 100 bortførte børn hjem til Danmark. Børnene er blevet bortført af enten deres far eller mor til et land i Mellemøsten.

Som syv-årig blev Janus selv bortført af sin far til Jordan. Han var væk hjemmefra i fire år. Janus har derfor en fornemmelse for den situation, som de bortførte børn er i, og som vi andre kan have svært ved helt at forstå. Det er et tiltrængt fokus, der bliver sat på den magtesløshed, som forældrene til de bortførte børn oplever. Med over én million seere er det lykkedes Janus og TV2 at sætte et markant fokus på problemet. Godt gået, Janus!

De fleste forældre vil kunne nikke genkendende til frygten for at miste et barn. Desværre er det virkeligheden for mange. I Udenrigsministeriet gør man, hvad man kan for at få børnene hjem, men det er alt for ofte ikke nok. For at få de bortførte børn hjem er man ofte nødt til at bruge alternative kanaler. De skal ikke erstatte Udenrigsministeriets officielle kanaler, men ses som et supplement.

Der der hårdt brug for finansiering af arbejdet med ’de alternative kanaler.’ For det er ikke billigt at rejse frem og tilbage, og ofte vil den tilbageværende forælder og støtterne have svært ved at skaffe pengene til flybilletter, telefonregninger, hotelophold, m.m.

Jeg husker, da jeg selv var i Syrien og hente en lille dreng, Adam, hjem: Der var fonde, man kunne søge, men sagsbehandlingen tog for lang tid. I sådanne situationer skal der handles resolut. I Adams situation frygtede vi at faren ville rejse videre fra Syrien til Irak og derfor skulle der handles resolut. Dengang lagde jeg selv ud og kom hjem med en mobilregning på 20.000 kr., fordi jeg løbende skulle ringe hjem og orientere Adams mor. Plus regninger for flybilletter og hotelophold. Da jeg kom hjem, fik jeg dækket noget af beløbet af moderens bopæls kommune, men ikke hele beløbet. Udenrigsministeriet ville ikke dække noget. Men det var alle pengene værd at se Adam i sin mors favn i Danmark.

Men ikke alle har mulighed for at lægge pengene ud. Derfor er der brug for at etablere en fond. En fond, med en bestyrelse som består af erhvervs- og kulturfolk, hvor pengene er øremærket kampen for at få de bortførte børn hjem igen, så de, der gerne vil hjælpe, har mulighed for at søge midler –  med hurtig sagsbehandling. Det har jeg opfordret Janus Bakrawi til at arbejde for.

Jeg synes, at det utrolig godt at se, at folk med en anden kulturel baggrund – folk som Janus – går ind i dette projekt. Kendskab til kulturen i det pågældende land, og at man taler sproget, er oftest det, der kan flytte bjerget.

Janus er hverken frembrusende eller forstillet. Man er ikke et sekund i tvivl om, at han gør dette, fordi han selv er personligt engageret og ønsker at gøre en forskel. Og for dem, Janus hjælper, gør han en fantastisk forskel.

Follow our updates on Twitter and Facebook

One key to ABP World Group`s successful recovery and re-unification of your loved one is to use all necessary means available

Contact us here: Mail

Join the Facebook Group: International Parental Child Abduction

NOTE: We are always available 24/7

U.S Phone Number: (646) 502-7443

UK Phone Number: 020 3239 0013 –

Or you can call our 24h Emergency phone number: +47 45504271

DE BORTFØRTE BØRN SET AF 1,2 MILLIONER – Tv 2 i aften


Kilde: dfi.dk

Seerne tog særdeles godt imod TV 2’s nye dokumentarserie “De bortførte børn”, der er støttet af Public Service Puljen.

Janus Nabil Bakrawi

1.224.000 seere kiggede med, da Lars Højs dokumentarserie “De bortførte børn” havde premiere mandag aften på TV 2. Det første afsnit opnåede en share på 46 og seervurdering på 4,3.

I serien går skuespilleren Janus Nabil Bakrawi sammen med TV 2 ind i fire sager om børn, der er bortført. Mandag aften gik jagten efter den syvårige pige Diana, der blev bortført af sin far. Hun havde været væk i fem måneder, da moren Nadia Larsen fik at vide, at politiet ikke havde tid til at finde hendes datter.

Også flere politikere så med og kræver nu, at der skal sættes ekstra ind for at finde børn, der bliver bortført af en forælder til udlandet. Læs de politiske reaktioner på TV 2 Nyhederne

“De bortførte børn” er tilrettelagt af Lars Høj og Nikolaj Venge for Dokumentar Kompagniet. Serien har modtaget støtte fra Public Service Puljen.

De fire næste afsnit af “De bortførte børn” bliver sendt om mandagen kl. 20.00 på TV 2.

Follow our updates on Twitter and Facebook

One key to ABP World Group`s successful recovery and re-unification of your loved one is to use all necessary means available

Contact us here: Mail

Join the Facebook Group: International Parental Child Abduction

NOTE: We are always available 24/7

U.S Phone Number: (646) 502-7443

UK Phone Number: 020 3239 0013 –

Or you can call our 24h Emergency phone number: +47 45504271

DE BORTFØRTE BØRN PÅ TV 2


Kilde: Dansk Film Institutt

TV-PREMIERE. 2. januar er der premiere på dokumentarserien “De bortførte børn”, hvor skuespiller Janus Nabil Bakrawi optræder i en ny rolle. Han opsporer børn, der er blevet bortført til udlandet af en af deres forældre og efterlader den anden magtesløs tilbage. Serien er støttet af Public Service Puljen.

Lige nu er omkring 100 danske børn bortført til udlandet af deres far eller mor. Mange børn får ingen hjælp, men lever i uvished langt væk fra deres trygge tilværelse i Danmark, fjernet fra deres far eller mor og kammerater.

I dokumentarserien ”De bortførte børn” går skuespilleren Janus Nabil Bakrawi sammen med TV 2 ind i fire sager om børn, der er bortført. De efterladte forældre har bedt om hjælp, fordi de er utilfredse med myndighedernes manglende indsats for at få børnene hjem. Janus Nabil Bakrawi og tv-holdet tager over, hvor systemet har givet op og drager ud i verden for at finde børnene. De forsøger at mægle mellem forældre og løse konflikter, så barnet igen kan komme hjem. Det er blevet til fire dramatiske fortællinger, hvor vi møder forældre midt i deres livs mareridt.

Fokus på overset problem

Janus Nabil Bakrawi, kendt fra bl.a. “Taxa”, “Ørnen” og “Forbrydelsen II” indtager i serien rollen som både studievært, researcher, detektiv og mægler. Han trækker på egne barske erfaringer, da han som 7-årig blev hentet til Jordan af sin far og først vendte tilbage til Danmark fire år senere. Derfor ønsker han med serien at åbne offentlighedens øjne for det oversete problem:

“Jeg har selv været bortført som barn, men er kommet ud på den anden side. Jeg opsøger både forældre og børn og kan sætte mig ind i en sag fra flere sider. Jeg forsøger også at få politikere i tale, for det er et voksende problem. Jeg synes, det er vigtigt, at danskerne bliver oplyst om problematikken, og at politikerne tager stilling,” siger Bakrawi.

Dokumentaristen Lars Høj, som tidligere har været ophavsmand til TV 2-dokumentarer som “Er du mors lille dreng?” og opfølgeren “Er du stadig mors lille dreng?” har tilrettelagt serien sammen med Nikolaj Venge for Dokumentar Kompagniet. Serien har modtaget 3,8 mio. kr. fra Public Service Puljen.

“De bortførte børn” har premiere på TV 2 mandag 2. januar 2012 kl. 20.00 —

Follow our updates on Twitter and Facebook

One key to ABP World Group`s successful recovery and re-unification of your loved one is to use all necessary means available

Contact us here: Mail

Join the Facebook Group: International Parental Child Abduction

NOTE: We are always available 24/7

U.S Phone Number: (646) 502-7443

UK Phone Number: 020 3239 0013 –

Or you can call our 24h Emergency phone number: +47 45504271