internationalen Kindesentführung – Entführt Kinder


Angelika Werthmann zum Übereinkommen über die zivilrechtlichen Aspekte

 (Aussprache) – 19.11.

Er hat seine eigenen vier Kinder entführt, weil er ihnen ein besseres Leben bieten will. Das beschauliche niedersächsische Hermannsburg war dem Christen Axel H. nicht gut genug – in Afrika will er sich ein neues Leben aufbauen. Die Geschichte einer außergewöhnlichen Radikalisierung.

Der Weg nach Hermannsburg führt durch endlos scheinende Alleen, unter wuchtigen Baumkronen hindurch, durch die sich die Junisonne zwängt. Vorbei an Kartoffelfeldern, Klatschmohn, kleinen Fachwerkhäusern und großen Bauernhöfen. Provinz in ihren schönsten Farben. Auf besprühten Bettlaken werden Scheunen- und Schützenfeste angekündigt. Man könnte sagen: Hier ist die Welt noch in Ordnung. Oder wie die Leute in der Lüneburger Heide sagen: “Wenn die Welt untergeht, geh’ nach Hermannsburg, da hast du 20 Jahre Zeit, um dich darauf vorzubereiten.”

BA00846
ANZEIGE
Von den 8000 Einwohnern der Gemeinde sind schätzungsweise 90 Prozent getauft und noch in derKirche. Sie besuchen regelmäßig die Gottesdienste, an Feiertagen bleiben nur wenige Reihen in den Gotteshäusern frei. Die Scheidungsrate ist niedriger als im Bundesdurchschnitt, die Geburtenrate höher. Der Glauben ist in der Gemeinde fest verankert.

Axel H. reichte das nicht. Der 37-Jährige, in Hermannsburg geboren und aufgewachsen, gilt als christlicher Fundamentalist. Er wollte seine vier Kinder in einem strengeren Glauben erziehen, entführte die beiden Jungen und Mädchen am Ostersonntag, flog mit ihnen zuerst nach Ägypten, reiste dann in den Sudan. 70 Prozent der Bevölkerung sind dort muslimisch, Christen werden verfolgt, nur im Süden lebt eine streng religiöse christliche Minderheit. Nach Axel H. wird mit internationalem Haftbefehl gefahndet.

Der Fall ist außergewöhnlich: Derzeit sind etwa 300 Kinder beim Bundeskriminalamt registriert, die von Vater oder Mutter ins Ausland entführt wurden. In allen Fällen ist das Zielland das Heimatland des jeweiligen Elternteils.

Außenminister Guido Westerwelle sagte am Freitag im südsudanesischen Dschuba, es gebe Hinweise, dass sich Axel H. inzwischen wieder in Ägypten befinde. Sein Amtskollege im Sudan, Ali Karti, habe ihm die volle Kooperation und Unterstützung der Behörden in dem Fall zugesagt.

Die Botschaft in Kairo sei eingeschaltet und stehe mit den dortigen Behörden in engem Kontakt, sagte eine Sprecherin des Auswärtigen Amtes. Man bemühe sich darum, die Kinder zurückzuholen.

Zu Hause in Hermannsburg wohnen seine von ihm getrennt lebende Frau, Mutter der vier Kinder, und seine Eltern – tief verzweifelt und voller Angst um Jonas, 8, Benjamin, 6, Mirjam, 5, und Lisa, 4.

Hans-Heinrich Heine steht ihnen zur Seite. Er ist seit acht Jahren Pastor der Großen Kreuzkirche in der Mitte Hermannsburgs, einer selbständigen Gemeinde des Kirchenbezirks Niedersachsen-West. Ein freundlicher Mann, 39 Jahre alt, der aus der Region stammt und auch Plattdeutsch sprechen kann. Er sitzt in seinem Arbeitszimmer in einem ehrwürdigen Fachwerkhaus, umgeben von Büchern und Ordnern. Die meisten seiner Gemeindemitglieder kennt er persönlich, ihre Sorgen, ihre Nöte, ihren Kummer.

Axel H. verbietet Gottesdienst, Chor, Kindergarten

Seit Wochen kommen immer wieder Kinder zum Pfarrhaus, drücken den Klingelknopf auf der blau-weißen Porzellankachel, auf der “Heine” steht. Es sind Freunde und Schulkameraden von Jonas, Benjamin, Mirjam und Lisa. In ihren kleinen Händen halten sie Münzen aus ihren Sparschweinen oder einen Fünf-Euro-Schein. Sie wollen sich an der Spendenaktion beteiligen, die die Suche nach den Kindern finanziell unterstützen sollwww.grossekreuz.de.

Pastor Heine lernt das Ehepaar H. kennen, als es seinen ersten Sohn Jonas taufen will. Er ist es gewohnt, dass Eltern ihre Kinder segnen lassen, ohne diesen Anlass zu hinterfragen. Bereits beim Taufgespräch mit Katja und Axel H. fällt ihm daher auf, dass der Vater diesen Schritt sehr ernst nimmt, er viele theologische Fragen stellt, sich mit dem Thema Glaube und Gott intensiv beschäftigt hat.

Eineinhalb Jahre später soll Benjamin, der zweite Sohn, getauft werden. Axel H. hat sich verändert, seine Zweifel an der lutherischen Theologie sind noch größer geworden. “Man merkte bei ihm schon sehr deutliche Vorbehalte gegenüber der Kindtaufe”, erinnert sich Heine. Axel H. habe sich diskussionsfreudig gezeigt, nicht in unangenehmer Weise, aber hartnäckig. Benjamin wird trotzdem getauft.

Doch Axel H. kapselt sich ab, meidet den Gottesdienst. Wenn er in Kontakt tritt mit Pastor Heine, dann nur um intensive theologische Streitgespräche zu führen. Den anderen Kirchgängern wirft er Heuchelei vor.

Er schreibt Briefe, übt scharfe Kritik an der Kirche. Irgendwann antwortet ihm Heine nicht mehr. 2005 landet auf seinem Schreibtisch der schriftliche Kirchenaustritt des Familienvaters.

“Aus seiner Sicht war dieser Schritt nur die logische Konsequenz zum Ende der Debatte”, sagt Pastor Heine. “Axel H. hat sich mit der Kirche nicht mehr identifiziert. Jede Form von institutioneller Kirche war ihm ein Übel.” Seine beiden Töchter, die kurz hintereinander geboren werden, lässt er nicht mehr taufen, obwohl es ein Herzenswunsch seiner Ehefrau ist.

Wie kam er an die Pässe, Geburtsurkunden und Sparbücher?

Die Ehe beginnt zu kriseln. Axel H. entwickelt regelrechte Wahnvorstellungen, zitiert Bibelstellen, die er jedoch aus dem Kontext gerissen hat, und verbietet seinen Eltern, mit den Enkeln in den Kindergottesdienst zu gehen. Seiner Frau untersagt er, die Kinder in den Chor oder den evangelischen Kindergarten gehen zu lassen. Alles, was mit der Kirche zu tun hat, duldet er nicht. Katja H. fügt sich, sie will ihre Ehe retten.

Es gelingt ihr nicht. Im Jahr 2007 zieht Axel H. weg aus Hermannsburg, er verschwindet regelrecht von der Bildfläche, verliert seinen Job als Krankenpfleger. Aufgrund seiner fanatischen Tendenzen darf er seine Kinder nur unter Aufsicht eines Jugendamtsmitarbeiters sehen. Doch auch der kann nicht verhindern, dass er die Kinder verunsichert. Oft kehren sie regelrecht konfus zu ihrer Mutter zurück.

Axel H. hält sich mit Aushilfsjobs über Wasser, verbreitet seine radikalen Ansichten im Internet – und muss gleichzeitig den Plan geschmiedet haben, seine Kinder zu entführen. Teil des Plans muss gewesen sein, sich im Umgang mit den Kindern so zu verändern, dass bei Treffen keine Mitarbeiter des Jugendamtes mehr dabei sein müssen. Wie er das anstellte, dazu wollen die Ermittler nichts sagen.

Am Ostersonntag holt Axel H. seine Kinder zu einer Fahrradtour ab. Allein radelt er mit ihnen über die Felder zu einem Auto, fährt zum Flughafen Hannover und fliegt nach Ägypten.

Katja H. wird später sagen, sie habe ein merkwürdiges Gefühl gehabt, als er mit den Kindern losgefahren sei. Warum hat sie ihn fahren lassen? Wie kam er an die Pässe, die Geburtsurkunden, die Sparbücher?

“Katja hat sie ihm sicher nicht freiwillig gegeben”, sagt Pastor Heine. Auch die Ermittler vermuten, dass er die Papiere bereits bei Besuchen in der Vergangenheit heimlich an sich genommen, die Mutter das Fehlen jedoch nicht bemerkt hat.

Die Mutter wird rund um die Uhr von der Polizei betreut

Die Familie H. stammt aus Hermannsburg, ist seit Generationen integriert und engagiert. Die Entführung der vier Kinder macht in dem Ort schnell die Runde, die Anteilnahme ist enorm, die Hilflosigkeit enorm.

Pastor Heine ist selbst Vater dreier Kinder und doch sagt er: “Keiner von uns kann wirklich nachempfinden, was Katja gerade durchmacht. Und auch können wir ihr ihren Kummer nicht abnehmen.”

ANZEIGE

Nach langem Zögern und nach ausführlichen Gesprächen mit den Ermittlern hat sich Katja H. entschieden, an die Öffentlichkeit zu gehen. Bei “sternTV” trat sie persönlich auf. “Nur die Hoffnung, meine Kinder wiederzusehen, hält mich aufrecht”, sagte sie dort und beschrieb ihre qualvollen Stunden der Verzweiflung. Wie ihre Kinder in Afrika wohl leben? Was sie essen? Wie sie an Trinkwasser kommen?

Katja H. wird von Polizeibeamten betreut, sucht Zuflucht bei Freunden und ihrer Familie, geht halbtags arbeiten, auch um sich abzulenken. “Sie ist jetzt an einem Punkt, wo sie Ruhe braucht. Sie kann nicht mehr”, sagt Pastor Heine.

“Bild”-Leser trafen Axel H. zufällig im Sudan, fotografierten die Kinder. Erst nach ihrer Rückkehr in Deutschland erfuhren sie von dem Fall. Katja H. hat es zur Kenntnis genommen, beruhigt hat sie eher die Nachricht, dass ihr Mann wieder in Ägypten sein soll.

Follow our updates on Twitter and Facebook

One key to ABP World Group`s successful recovery and re-unification of your loved one is to use all necessary means available

Contact us here: Mail

NOTE: We are always available 24/7

U.S Phone Number: (646) 502-7443

UK Phone Number: 020 3239 0013

Or you can call our 24h Emergency phone number: +47 45504271

45 Barn Bortført i 2011


Kilde: Bortført.no

Justisminister Grete Faremo fortalte til TV2 at: “intensivt arbeid mot bortføring av barn har ført til at det offisielle tallet på barnebortføringer gikk ned i fjor.”  Realiteten er at det ikke er noe nedgang å spore, om man ser mer enn ett år tilbake. Det eksisterer dessverre heller ikke noe “intensivt arbeid mot bortføringer” fordi regjeringen har unnlatt å ta viktige grep. Les mer her.



Det verste er at vi ikke kan stole på at Justisdepartementets tall stemmer, fordi de har oppgitt feil tall tidligere. I en sprørretimen i Stortinget 03.02.10 sa daværende justisminister Knut Storberget følgende: ”Det vi har sett siden 2006, er at antallet barnebortføringer fra Norge som vi har registrert, faktisk har sunket fra 57 til 28Les referatet her. Tallene Storberget preseneterte stemte imidlertid ikke.

Ingen ante da at Storberget brukte manipulert statistikk for å villede Stortinget. Vi la fram detaljerte opplysninger om bortføringer som ikke var å finne i statistikken. Justisdepartementet svarte skriftlig til Stortinget 03.03.10 hvor de forklarte seg slik: ”Nettsiden http://www.bortført.no, som justisministeren redegjorde for i samme spørretime, sier imidlertid at det har vært en dramatisk økning i antall bortføringer, og at Justisdepartementet driver talljuks slik at statistikken ser bedre ut enn det den egentlig er. En del av problemet er at politiet i enkelte tilfeller ikke vil ta imot anmeldelser mot bortfører, eller at de ikke har gode registreringsordninger slik at alle tilfeller som kommer til politiet, fanges opp.”

Politiet fikk skylden

Justisdepartementet slapp unna med talljukset  i 2010 ved å skylde på politiet. Unnskyldningen var imidlertid nokså tåpelig, siden alle de unnlatte bortføringene var rapportert direkte til Justisdepartementet. I 2009 var det helt vanlig at politiet ikke mottok anmeldinger, fordi det ikke er straffbart for foreldre med daglig omsorg å bortføre barn. Les mer her. Politiet har blitt flinkere til å motta anmeldelser, men man er ikke avhengig av en politianmeldelse for å kreve barn returnert i henhold til Haagkonvensjonen.

Disse sakene kunne ikke skjules i departementets skuffer i evighet, derfor dukket bortføringene opp igjen i statistikken for 2010, som således ble et rekordår med hele 64 bortføringer.

Vi kjenner ikke til bortføringer som er utelatt i statistikken for 2011. Vi føler vi oss likevel ikke trygge fordi vi vet at Justisdepartementet er villige til å bruke løgn som virkemiddel for å lede søkelyset vekk fra barnebortføringssakene.

For å få en oversikt oversikt må man se på utviklingen over tid, og da vil man finne ut at antallet barnebortføringer, både fra og til Norge, øker stødig. Se nyhetssendingen fra TV2 her.

Follow our updates on Twitter and Facebook

One key to ABP World Group`s successful recovery and re-unification of your loved one is to use all necessary means available

Contact us here: Mail

Join the Facebook Group: International Parental Child Abduction

NOTE: We are always available 24/7

U.S Phone Number: (646) 502-7443

UK Phone Number: 020 3239 0013 –

Or you can call our 24h Emergency phone number: +47 45504271

De bortførte børn har brug for hurtig hjælp


Kilde: B.T

I TV2s programserie ’De bortførte børn’ følger vi Janus Bakrawi og hans forsøg på at hjælpe fire af de ca. 100 bortførte børn hjem til Danmark. Børnene er blevet bortført af enten deres far eller mor til et land i Mellemøsten.

Som syv-årig blev Janus selv bortført af sin far til Jordan. Han var væk hjemmefra i fire år. Janus har derfor en fornemmelse for den situation, som de bortførte børn er i, og som vi andre kan have svært ved helt at forstå. Det er et tiltrængt fokus, der bliver sat på den magtesløshed, som forældrene til de bortførte børn oplever. Med over én million seere er det lykkedes Janus og TV2 at sætte et markant fokus på problemet. Godt gået, Janus!

De fleste forældre vil kunne nikke genkendende til frygten for at miste et barn. Desværre er det virkeligheden for mange. I Udenrigsministeriet gør man, hvad man kan for at få børnene hjem, men det er alt for ofte ikke nok. For at få de bortførte børn hjem er man ofte nødt til at bruge alternative kanaler. De skal ikke erstatte Udenrigsministeriets officielle kanaler, men ses som et supplement.

Der der hårdt brug for finansiering af arbejdet med ’de alternative kanaler.’ For det er ikke billigt at rejse frem og tilbage, og ofte vil den tilbageværende forælder og støtterne have svært ved at skaffe pengene til flybilletter, telefonregninger, hotelophold, m.m.

Jeg husker, da jeg selv var i Syrien og hente en lille dreng, Adam, hjem: Der var fonde, man kunne søge, men sagsbehandlingen tog for lang tid. I sådanne situationer skal der handles resolut. I Adams situation frygtede vi at faren ville rejse videre fra Syrien til Irak og derfor skulle der handles resolut. Dengang lagde jeg selv ud og kom hjem med en mobilregning på 20.000 kr., fordi jeg løbende skulle ringe hjem og orientere Adams mor. Plus regninger for flybilletter og hotelophold. Da jeg kom hjem, fik jeg dækket noget af beløbet af moderens bopæls kommune, men ikke hele beløbet. Udenrigsministeriet ville ikke dække noget. Men det var alle pengene værd at se Adam i sin mors favn i Danmark.

Men ikke alle har mulighed for at lægge pengene ud. Derfor er der brug for at etablere en fond. En fond, med en bestyrelse som består af erhvervs- og kulturfolk, hvor pengene er øremærket kampen for at få de bortførte børn hjem igen, så de, der gerne vil hjælpe, har mulighed for at søge midler –  med hurtig sagsbehandling. Det har jeg opfordret Janus Bakrawi til at arbejde for.

Jeg synes, at det utrolig godt at se, at folk med en anden kulturel baggrund – folk som Janus – går ind i dette projekt. Kendskab til kulturen i det pågældende land, og at man taler sproget, er oftest det, der kan flytte bjerget.

Janus er hverken frembrusende eller forstillet. Man er ikke et sekund i tvivl om, at han gør dette, fordi han selv er personligt engageret og ønsker at gøre en forskel. Og for dem, Janus hjælper, gør han en fantastisk forskel.

Follow our updates on Twitter and Facebook

One key to ABP World Group`s successful recovery and re-unification of your loved one is to use all necessary means available

Contact us here: Mail

Join the Facebook Group: International Parental Child Abduction

NOTE: We are always available 24/7

U.S Phone Number: (646) 502-7443

UK Phone Number: 020 3239 0013 –

Or you can call our 24h Emergency phone number: +47 45504271

Nedgang i antall barn bortført fra Norge


Barnebortføring til og fra Norge:

Regjeringen publiserte idag tallene for 2011

Det ble i 2011 registrert at i alt 45 barn i 33 nye saker ble bortført fra Norge til utlandet, og i alt 26 barn i 20 saker ble bortført til Norge fra utlandet.

-I 2010 ble det registrert at i alt 64 barn i 43 saker ble bortført fra Norge til utlandet, og i alt 29 barn i 20 saker ble bortført fra utlandet til Norge.

Kilde: Barnebortføring.no

Les også: The same procedure as last year, Miss Sophie?

Vi tror at nedgangen skyldes tilfeldigheter. Dette kombinert med  store mørketall som ikke kommer med i statistikken til Justisdepartementet gjør at man vanskelig kan fastslå det reelle antall bortførte barn. Sammenlignet med tallene fra 2007,2008 og 2009, viser statistikken for 2010 og 2011  desverre en kraftig økning i antall bortførte barn de 2 siste år.  Dette er også en trend vi ser i andre Europeiske land, der de fleste lands statistikker viser til en kraftig økning i antall bortførte barn fra 2009 til 2010.

Follow our updates on Twitter and Facebook

One key to ABP World Group`s successful recovery and re-unification of your loved one is to use all necessary means available

Contact us here: Mail

Join the Facebook Group: International Parental Child Abduction

NOTE: We are always available 24/7

U.S Phone Number: (646) 502-7443

UK Phone Number: 020 3239 0013 –

Or you can call our 24h Emergency phone number: +47 45504271

Nadia: Sådan var mit liv som bortført


Kilde TV2 GO`

Nadia blev bortført til Libanon af sin far og holdt fanget i seks år. I går aftes kunne du møde Nadia i TV 2-programmet “De bortførte børn”. I programmet hjælper skuespiller Janus Nabil Bakrawi børn, der er blevet bortført til et andet land af deres far eller mor.

Se TV intervju her

Nadia var bare 12 år, da hun mod sin vilje blev sat på et fly til Libanon. Hendes libanesiske far ønskede, at hun skulle opdrages muslimsk, og derfor fik han, med hjælp fra sin familie, lokket Nadia til Libanon.

I dag er den 18-årige pige med hjælp fra Janus Nabil Bakrawi tilbage i Danmark, men de seks år i fangenskab har sat sig sine spor, og den hårdhændede behandling, hun blev udsat for, ligger stadig lige under huden på den unge pige.

Vold og trusler på livet
Nadia fortæller, at den første måned i Libanon forløb forholdsvis udramatisk, men pludselig ændrede hendes libanesiske families opførsel sig:

“Jeg følte mig totalt forladt og ensom. Jeg blev låst inde i min onkels hus – han er leder af den lokale Hizbollah milits. De slog mig og truede mig. Jeg prøvede at stikke af, men de fandt mig og låste mig inde på et værelse og satte en pistol til hovedet af mig og sagde, at det skulle jeg aldrig prøve på igen,” fortæller Nadia åbenhjertigt.

Hendes unge alder til trods blev Nadia både gift og fik en datter, mens hun var i Libanon:

“De har taget min ungdom fra mig. Jeg blev gift med en ung mand dernede som 17-årig, og han gjorde mig gravid. Det var blandt andet for, at de så kunne sikre sig, at jeg blev dernede. Jeg blev bortført som barn og kom hjem som mor,” fortæller Nadia, der har sin lille datter Nadim med sig hjem til Danmark.

Follow our updates on Twitter and Facebook

One key to ABP World Group`s successful recovery and re-unification of your loved one is to use all necessary means available

Contact us here: Mail

Join the Facebook Group: International Parental Child Abduction

NOTE: We are always available 24/7

U.S Phone Number: (646) 502-7443

UK Phone Number: 020 3239 0013 –

Or you can call our 24h Emergency phone number: +47 45504271

Danmark: Børn blev bortført til Færøerne


Kilde: NordJyske.dk

Aalborgensisk far kæmper en årelang kamp med de færøske myndigheder for at få sine børn hjem til Danmark.

Jesper Dahlin kæmper en hård kamp mod de færøske sociale myndigheder, der ikke vil udlevere hans børn til ham. Selvom han har rettens ord for, at forældremyndigheden er hans alene og børnene kun tvangsfjernet fra deres mor.

En morgen i sommeren 2010 er Jesper Dahlins børn og kone pludselig væk fra rækkehuset på Skelagervej i Aalborg.

Skabene står åbne, og der er kun pakket det mest nødvendige. Det er gået hurtigt. Det viser sig, at konen har taget børnene med til Færøerne uden faderens samtykke. Moderen ville skabe sig en ny tilværelse i sin hjemby Tvøroyri sammen med børnene, men uden faderen.

Kort efter moderen tog af sted med børnene, melder Jesper Dahlin sagen som bortførelse til både Nordjyllands Politi, Statsforvaltningen i Nordjylland, Udenrigsministeriet og Aalborg Kommune.

Sag hos fogeden

Reglerne er sådan, at man ikke må tage et barn med til et andet land, hvis ikke begge forældre er enige. Men de forskellige instanser i Danmark har ikke mulighed for at hjælpe med at få børnene hjem igen. Derfor må Jesper Dahlin i stedet kontakte myndighederne på Færøerne for at oprette en fogedsag og få børnene udleveret til Danmark.

Det er kun fogeden på Færøerne, der har myndighed til at tvangsudlevere børn. Og efter et møde i fogedretten beslutter fogeden, at den yngste dreng skal blive hos moderen, da hun har delt forældremyndighed over ham.

Jesper Dahlin er ikke selv med til mødet og har derfor ikke mulighed for at gøre indsigelser. Og det viser sig at få stor betydning for det videre forløb. Fogeden beslutter nemlig også, at Jesper Dahlin skal gennemgå en børnesagkyndig undersøgelse, da moderen i fogedretten har sagt, at han har et alkoholproblem. Så i stedet for at sende den 10-årige dreng hjem til faderen, bliver beslutningen udsat. Også selvom faderen har den fulde forældremyndighed over den ældste dreng.

Moderen anlægger sag

Samtidig med, at faderens fogedsag om at få børnene udleveret går i gang, anlægger moderen en anden sag for at få fuld forældremyndighed over begge børn. Denne sag foregår i byretten og begynder september 2010.

Imens bliver børnene boende hos moderen på øen Suðuroy på Færøerne, lige indtil de sociale myndigheder i skikkelse af det lokale Børneværnet og den overordnede myndighed Hovedbørneværnet i december 2010 tvangsfjerner begge børn og anbringer dem hos en plejefamilie i Kollafjørður uden for Tórshavn. Det sker med hjemmel i den færøske Børneværnsloven, fordi det vurderes, at børnenes sjælelige eller legemlige udvikling er i fare hos moderen.

Trods talrige forsøg på at få byretten til at komme med en afgørelse, går der næsten otte måneder, før Jesper Dahlin får svar. Afgørelsen falder nemlig først i marts 2011 med det resultat, at faderen bliver tildelt fuld forældremyndighed over begge børn.

Moderen anker – børn bliver

Samtidig bliver fogedrettens sag afgjort, og den falder også ud til Jesper Dahlins fordel. Børnene skal med faderen hjem – også selvom afgørelsen bliver anket af moderen.

Og det er præcis, hvad der sker. Moderen anker efterfølgende byrettens afgørelse om forældremyndighed til landsretten. Og samtidig ophæver landsretten automatisk fogedrettens afgørelse og tillader ikke børnene at rejse med faderen hjem. De skal blive i familiepleje.

På dette tidspunkt har faderens hjemkommune, Aalborg, skriftligt bekræftet, at børnenes ve og vel vil blive varetaget i Danmark.

– Jeg kan ikke se, hvor de færøske myndigheder har hjemmel til ikke at udlevere børnene, når nu Aalborg Kommune skriver, de vil træffe foranstaltninger for Jesper og børnene, når de kommer hertil. Og jeg forstår det heller ikke, når han nu har forældremyndigheden over dem begge, siger Pia Egsgaard, der er Jesper Dahlins danske advokat.

Moderen har ved afrejsen til Færøerne stadig delt forældremyndighed over den yngste dreng på dengang to år, mens Jesper Dahlin alene har forældremyndigheden over det ældste barn, en dreng på ti år.

Børnenes tarv

Men det, at både fogedret og byret dømmer til fordel for Jesper Dahlin på alle punkter, får ikke Hovedbørneværnet til at agere anderledes og tillade, at børnene forlader deres plejefamilie og rejser med faderen hjem.

Forklaringen skal findes i den måde, Børneværnet og Hovedbørneværnet på Færøerne arbejder på. Det mener Jesper Dahlins færøske advokat Hans Trygvi Teirin.

– Hovedbørneværnet har myndighed til at tvivle på alt. Som jeg har oplevet det, så kaster Hovedbørneværnet sig over en mor eller far lige efter en domsafsigelse uanset udfaldet. De mener, de er i deres gode ret til at bestemme, hvad der er bedst for børnene, siger Hans Trygvi Teirin.

Det er en af grundene til, at Jesper Dahlin i april 2011 ikke får sine børn med hjem efter to afgørelser, der går hans vej.

Vandt også i landsretten

Hovedbørneværnet tvivler stadig. Selv efter undersøgelsen af faderen, som er blevet foretaget af en børnekyndig psykolog. Den undersøgelse konkluderer, at han er i stand til at tage vare på sine børn.

Også efter, at Aalborg Kommune har sagt, at den gerne vil hjælpe familien.

I august 2011 kommer sagen i landsretten, og igen vinder Jesper Dahlin. Men heller ikke her, vil Hovedbørneværnet tillade en udlevering af børnene. Nu skal faderen gennem en månedlang forældre-egnethedsprøve.

Hovedbørneværnet aflyser

Det indvilger Jesper Dahlin i, og aftalen bliver, at han skal installeres i en lejlighed med børnene, som Hovedbørneværnet kan overvåge.

Det bekræfter Jesper Dahlins advokat, Pia Egsgaard, der var med på Færøerne i august sidste år.

– Efter rettens afgørelse aftalte vi med Hovedbørneværnet, at Jesper Dahlin skulle komme tilbage til Færøerne i september og bo i en lejlighed sammen med børnene og samtidig få foretaget en forældre-egnethedsprøve. Noget jeg anbefalede, da det er sådan, Hovedbørneværnet i Færøerne arbejder på. Aftalen betød, at han inden jul, ville kunne få børnene med hjem igen, siger Pia Egsgaard.

Men i oktober sidste år får Jesper Dahlin et brev fra Hovedbørneværnet, som aflyser aftalen. Samtidig får han at vide, at børnenes ophold hos plejefamilien nu er forlænget til udgangen af marts 2012.

– De bliver ved med at trække sagen ud og gøre alt for, at jeg ikke får mine børn hjem igen. Jeg har været samarbejdsvillig hele vejen igennem, men hver gang har Børneværnet forhalet sagsbehandlingen, siger Jesper Dahlin.

Hovedbørneværnet har nu indkaldt Jesper Dahlin til en ny forældre-egnethedsprøve, som skal foretages i Tórshavn fra den 17.-23. januar.

Og i Danmark undrer advokaten sig.- Jeg forstår ikke, hvad der sker deroppe. Jeg opfatter det sådan, at Børneværnet bestemmer, hvordan de vil have det. Og så er de ligeglade med, at vi i Danmark siger noget andet, siger Pia Egsgaard.

Stadig tvivl

Om prøven betyder, han får børnene med hjem eller ej, ved han ikke. Men så meget ved han:

– Det har været en forfærdelig tid. Det har været umuligt at få myndighederne deroppe i tale, og jeg har bare måttet vente. Nu vil jeg bare have den prøve overstået, så jeg kan få drengene hjem, siger Jesper Dahlin.

Han frygter dog, at børnenes halvandet år lange ophold på Færøerne får betydning for, om han overhovedet får lov til at få dem hjem igen.

Uanset udfaldet af forældre-egnethedsprøven, så har Folketingets Ombudsmand nu fået en klage fra Jesper Dahlin og fem andre, der har lignende problemer med de færøske regler på socialområdet. Det gennemgående tema for klagerne er, at de færøske myndigheder kører deres eget løb og ikke retter sig efter danske afgørelser.

De færøske myndigheder har ikke ønsket at udtale sig om sagen.

Follow our updates on Twitter and Facebook

One key to ABP World Group`s successful recovery and re-unification of your loved one is to use all necessary means available

Contact us here: Mail

Join the Facebook Group: International Parental Child Abduction

NOTE: We are always available 24/7

U.S Phone Number: (646) 502-7443

UK Phone Number: 020 3239 0013 –

Or you can call our 24h Emergency phone number: +47 45504271

DE BORTFØRTE BØRN SET AF 1,2 MILLIONER – Tv 2 i aften


Kilde: dfi.dk

Seerne tog særdeles godt imod TV 2’s nye dokumentarserie “De bortførte børn”, der er støttet af Public Service Puljen.

Janus Nabil Bakrawi

1.224.000 seere kiggede med, da Lars Højs dokumentarserie “De bortførte børn” havde premiere mandag aften på TV 2. Det første afsnit opnåede en share på 46 og seervurdering på 4,3.

I serien går skuespilleren Janus Nabil Bakrawi sammen med TV 2 ind i fire sager om børn, der er bortført. Mandag aften gik jagten efter den syvårige pige Diana, der blev bortført af sin far. Hun havde været væk i fem måneder, da moren Nadia Larsen fik at vide, at politiet ikke havde tid til at finde hendes datter.

Også flere politikere så med og kræver nu, at der skal sættes ekstra ind for at finde børn, der bliver bortført af en forælder til udlandet. Læs de politiske reaktioner på TV 2 Nyhederne

“De bortførte børn” er tilrettelagt af Lars Høj og Nikolaj Venge for Dokumentar Kompagniet. Serien har modtaget støtte fra Public Service Puljen.

De fire næste afsnit af “De bortførte børn” bliver sendt om mandagen kl. 20.00 på TV 2.

Follow our updates on Twitter and Facebook

One key to ABP World Group`s successful recovery and re-unification of your loved one is to use all necessary means available

Contact us here: Mail

Join the Facebook Group: International Parental Child Abduction

NOTE: We are always available 24/7

U.S Phone Number: (646) 502-7443

UK Phone Number: 020 3239 0013 –

Or you can call our 24h Emergency phone number: +47 45504271

INTERNATIONALE KINDESENTFÜHRUNG


Source: Verband-binationaler

Kindesentführung, Kindesmitnahme, Kindesentzug – die unterschiedlichen Begriffe sind der Versuch sprachlich zu unterscheiden zwischen einer Entführung durch einen fremden Täter – ein hochkrimineller Akt

– und der Tat eines Elternteils, der im Zusammenhang mit familiären Krisen und Konflikten das gemeinsame Kind ins Ausland bringt. Die Begriffe Kindesentzug und Kindesmitnahme sollen die familiäre Dynamik im Hintergrund in das Blickfeld rücken. Allerdings ist und bleibt eine Kindesmitnahme oder ein Kindesentzug durch einen Elternteil zugleich eine Kindesentführung, die auch strafrechtliche Konsequenzen nach sich ziehen kann.

Wann liegt eine Kindesentführung vor?

Eine Kindesmitnahme ist eine Sorgerechtsverletzung. Sie liegt vor, wenn ein Elternteil, der nicht im Besitz der alleinigen elterlichen Sorge oder des Aufenthaltsbestimmungsrechtes ist, das gemeinsame Kind gegen den Willen des anderen Elternteils ins Ausland bringt. Gemeinsam sorgeberechtigte Elternteile müssen gemeinsam über den Aufenthaltsort des Kindes entscheiden, d.h. dass auch ein Elternteil der zwar im Besitz der elterlichen Sorge ist – aber eben gemeinsam mit dem anderen Elternteil – nicht das Recht hat, mit dem Kind seinen Aufenthaltsort ins Ausland zu verlegen, selbst wenn das Kind normalerweise bei ihm/ihr lebt. Es handelt sich im Übrigen auch um eine Kindesentführung, wenn ein Kind nach einem vereinbarten Besuch im Ausland nicht zurückgeschickt wird.

Wann kann es dazu kommen?

Ängste vor einer Kindesentführung oder die Drohung damit sind in fast allen binationalen Familien in Krisen und schwerwiegenden Konfliktsituationen anzutreffen. Die Spannbreite liegt zwischen panischer Angst und deutlicher Drohung bis hin zu ganz unterschwelligen, wagen Befürchtungen oder entsprechenden Andeutungen.

Erfahrungen zeigen, dass Ängste vor einer Kindesentführungen oder die Drohung damit vor allem in Zusammenhang mit Trennung und Scheidung auftreten, zumeist im Vorfeld oder in einer akuten Trennungssituation, aber auch noch nach bereits lange zurückliegender Trennung. Hintergrund sind in der Regel eskalierte Konflikte und der Versuch über das Kind Druck auf den Partner auszuüben, um bestimmte Ziele zu erreichen, z.B. die Trennung zu verhindern bzw. rückgängig zu machen. Auf Seiten eines ausländischen Elternteils kann aber auch das Gefühl, ausgegrenzt zu werden und in Deutschland nicht zu seinem Recht zu kommen, Anlass sein, an eine Kindesmitnahme zu denken.

Auch deutsche Elternteile, die aus dem Ausland ein Kind mitnehmen, haben in der Regel im Vorfeld die Befürchtung gehabt im jeweiligen Land als Ausländer schlechtere Chancen zu haben, der Übermacht, den besseren Beziehungen des inländischen Elternteils nicht gewachsen zu sein.

Die Angst vor einer Kindesmitnahme hat ihre Wurzeln in den tatsächlichen Konflikten in der Familie. Sie wird zudem gefördert durch Vorurteile und stereotype Bilder, die in dieser Gesellschaft sehr verbreitet und in unseren Köpfen fest verankert sind. “Moslems entführen ihre Kinder”, ist eines dieser Bilder, die nicht zuletzt durch die medienwirksame Aufbereitung tragischer Einzelfälle ausgeformt und zementiert werden. Auch die besorgte Frage der Freundin: “Hast du denn gar keine Angst, dass er dir deine Kinder entführen könnte?”, kann Ängste schüren, unabhängig vom tatsächlichen Verhalten des anderen Elternteils.

Kindesentführungen passieren in Krisen, sie sind jedoch selten reine Affekthandlungen, sondern meist mehr oder weniger gut geplante Taten. Elternteile, die ihre Kinder mitnehmen, befinden sich oft in einer psychischen Ausnahmesituation. Sie haben keine Strategie mit der Trennung umzugehen oder sehen keine Zukunftsperspektive. Manchmal geht es um den Besitz der Kinder als gerechten Ausgleich für den Verlust der Familie oder als Strafe für den- bzw. diejenige, die die Trennung und damit die Auflösung der Familie wollte.

Im Vorfeld abzuschätzen, ob Ängste vor einer Kindesmitnahme gerechtfertig sind, ob tatsächlich eine Gefahr besteht, ist im Einzelfall nur sehr schwer möglich. Es gibt Fälle, in denen ein ausländischer Elternteil schon viele Jahre in Deutschland lebt, arbeitet und beteuert, keinesfalls das Kind mitnehmen zu wollen – dies dann aber schließlich doch tut. In anderen Fällen mag ein Elternteil damit drohen, die Tat aber nie wirklich in die Realität umsetzen, sondern in erster Linie Zugeständnisse von anderen Partner erpressen wollen.

Wenn es zu einer Kindesentführung gekommen ist

Das Verschwinden eines Kindes ist für jeden Elternteil der schlimmst mögliche Fall. Wenn dies eintritt, steht der zurückgebliebene Elternteil zunächst unter Schock, je nach Veranlagung ist der betroffene Elternteil völlig hilflos und paralysiert – oder aber entwickelt alle nur denkbaren Aktivitäten.

Je nach Vorgeschichte und Zerstrittenheit der Eltern, je nach Motivation und Ziel, kann es sein, dass sich der Elternteil, der das Kind mitgenommen hat, meldet, seine Tat begründet, Forderungen stellt oder Vorschläge macht, wie es weitergehen könnte. Der schlimmste Fall ist erfahrungsgemäß, wenn es keinerlei Nachricht von dem Kind bzw. dem entführenden Elternteil gibt, und der zurückgebliebene Elternteil auf Spekulationen und diffuse Auskünfte von Dritten, z.B. Verwandten angewiesen ist.

Wenn ein Elternteil sich nach der Mitnahme eines Kindes meldet, wird häufig sehr schnell deutlich, ob Spielraum für Verhandlungen und möglicherweise eine freiwillige Rückgabe des Kindes besteht. Wenn noch ein Minimum an Kommunikation zwischen den Eltern möglich ist, lohnt es sich, zunächst die Anliegen des anderen Elternteils anzuhören und – wenn möglich – Zugeständnisse zu machen. Manchmal stellt ein Elternteil fest, dass es ein Fehler war, das Kind mitzunehmen, manchmal geht es den Kindern sichtbar schlecht – dies alles kann dazu führen, dass auch der entführende Elternteil über eine Rückkehr nachdenkt.

haager übereinkommens über die zivilrechtlichen aspekte internationaler kindesentführungen (hkü)

Seit Anfang 1990 ist Deutschland Vertragsstaat zweier internationaler Abkommen, die Regelungen und Verfahrenswege vorsehen, um widerrechtlich ins Ausland mitgenommene Kinder oder dort zurückbehaltene Kinder an den Ort ihres gewöhnlichen Aufenthaltes zurückzubringen.

Das wichtigste Übereinkommen ist das Haager Übereinkommen über die zivilrechtlichen Aspekte internationaler Kindesentführungen (HKÜ), das von der Haager Konferenz entwickelt und bereits am 25.10.1980 verabschiedet, in Deutschland aber erst am 1.12.1990 in Kraft gesetzt wurde. Das zweite Übereinkommen ist das Europäische Sorgerechtsübereinkommen (ESÜ), auf das allerdings bei der Rückführung von Kindern weit weniger zurückgegriffen wird, weil es in der Anwendung kompliziert ist. Das ESÜ wurde am, 20.05.1980 verabschiedet und ist in Deutschland seit dem 01.02.1991 in Kraft.

Der Grundgedanke beider Übereinkommen ist, dass Entscheidungen, die das Wohl der Kinder betreffen, insbesondere Entscheidungen über das Sorgerecht oder Fragen einer Umgangsregelung bei einer Trennung der Eltern, in dem Land gefällt werden müssen, in dem das Kind seinen gewöhnlichen Aufenthalt hat. Beide Übereinkommen haben zum Ziel, die Rückführung widerrechtlich ins Ausland verbrachter bzw. dort zurückgehaltener Kinder zu erwirken. Die in einem Vertragsstaat geltende Sorgerechtsregelung ist in den anderen Staaten zu beachten. Eltern, die sich über Sorge- oder Umgangsregelungen streiten, müssen dies in dem Land tun, in dem das Kind normalerweise lebt.

In allen Ländern, die das HKÜ bzw. das ESÜ unterzeichnet haben, wurden eigene Behörden benannt, an die sich betroffene Elternteile wenden können, um einen Antrag auf Rückführung eines Kindes zu stellen. In Deutschland ist diese Behörde beim Generalbundesanwalt in Bonn angesiedelt. Die etwas komplizierte genaue Bezeichnung lautet: Zentrale Behörde nach dem Sorgerechtübereinkommens-Ausführungsgesetz.

Anschrift: 

Zentrale Behörde
53094 Bonn
fon 0228-410-40
fax 0228-410-5050

Die aktuelle Länderliste sowie weitere Informationen können auf der Homepage des Bundeszentralregisters eingesehen werden: [ bundeszentralregister ]

Weitere detaillierte Informationen zu dem Übereinkommen und einzelnen Ländern finden sich auf auf der Internetseite der [ Haager Konferenz ].

entführungen in länder außerhalb des geltungsbereichs des hkü

Wenn Kinder in ein Land mitgenommen werden, das nicht das Haager Übereinkommen unterzeichnet hat, ist die Rückholung eines Kindes über juristische Wege sehr schwierig – und manchmal unmöglich.

Deshalb sollte in all diesen Fällen zunächst alle Möglichkeiten einer Lösung und Regelung innerhalb der Familie ausgeschöpft werden. Dazu kann z.B. hilfreich sein, selbst in das Land zu reisen, in dem das Kind sich befindet, um mit dem entführenden Elternteil, mit den Schwiegereltern oder sonstigen wichtigen Personen der Familie zu sprechen. Aber: Dies kann auch mit Risiken verbunden sein, vor allem wenn man das Land nicht kennt, keine Unterstützung vor Ort hat und die Sprache nicht spricht. Bei einigen Ländern des islamischen Rechtskreise kommt hinzu, dass hier die Ehefrauen – auch wenn sie deutsche Staatsbürgerinnen sind – eine Ausreiseerlaubnis ihres Ehemannes benötigen, um das Land zu verlassen. Hier sollte also sehr gut überlegt sein, ob eine Reise in das jeweilige Land der richtige Schritt ist. Diese sollte dann jedenfalls gut vorbereitet sein. Man sollte sich vorab genau über die rechtlichen Bedingungen im jeweiligen Land informieren sowie über bestehende Einreise- und Ausreisebestimmungen. Adressen von Ansprechpartnern vor Ort, möglicherweise von Rechtsanwälten und der Deutschen Botschaft sollten zum Reisegepäck gehören.

Zu den rechtlichen Möglichkeiten: Wenn in Deutschland schon eine gerichtliche Sorgerechtsentscheidung getroffen wurde, kann man versuchen, diese im Ausland anerkennen und für vollstreckbar erklären zu lassen. Gibt es noch keine Sorgerechtsentscheidung, müsste ein entsprechendes Verfahren im Ausland angestrengt werden. Ein solches Verfahren von Deutschland aus zu betreiben ist in der Regel sehr langwierig. Aller Erfahrung nach besteht zudem nur wenige Aussicht auf Erfolg.

Wurde das Kind in einen Staat des islamischen Rechtskreises mitgenommen, kommt hinzu, dass selbst wenn der Mutter das Recht zugesprochen wurde, dass diese bei ihr leben dürfen, bezieht sich dies in der Regel nur auf das jeweilige Land. Die Kinder dürfen ohne Zustimmung des Vaters dennoch nicht nach Deutschland ausreisen, denn nach islamischem Recht bleibt die Entscheidungsgewalt über die Kinder immer beim Vater, im Konfliktfall kann die Mutter lediglich das Recht zur Pflege und Versorgung der Kinder vor Gericht erstreiten.

wenn der aufenthaltsort unbekannt ist – suche nach verschwundenen kindern

In seltenen Fällen kommt es vor, dass ein Elternteil mit einem Kind verschwindet und der Aufenthaltsort lange oder auf Dauer unbekannt bleibt. Diese Situation ist sicher eine der schlimmsten, die einem Elternteil widerfahren kann. Ohne Informationen über den Aufenthaltsort haben Elternteile kaum Möglichkeiten, etwas für die Rückkehr des Kindes zu unternehmen. Sie wissen zudem nicht, wie es ihrem Kind geht, was es macht und ob sie es je wieder sehen werden.

In den letzten Jahren haben in verschiedenen Ländern einige Organisationen Seiten im Internet eingerichtet, auf denen Bilder und Daten verschwundener Kinder präsentiert werden, in der Hoffnung, dass auf diesem Weg Kinder gefunden werden. In Deutschland gibt es hierfür z.B. die undefinedElterninitiative vermisste Kinder. Informationen zu Kindesmitnahmen finden sich auch auf der Internetseite des  undefinedAuswärtigen Amtes .

Follow our updates on Twitter and Facebook

One key to ABP World Group`s successful recovery and re-unification of your loved one is to use all necessary means available

Contact us here: Mail

Join the Facebook Group: International Parental Child Abduction

NOTE: We are available 24/7

U.S Phone Number: (646) 502-7443
UK Phone Number: 020 3239 0013 –
Or you can call our 24h Emergency phone number: +47 45504271

Arabisk vår fører med seg barnebortføring


Kilde: Bortført.no

Den arabiske våren har ført til regimeskifte i Tunisia, Egypt og Libya. Demokratiseringen brer seg også over de andre arabiske landene i Nord-Afrika og Vest-Asia. Noen statsledere har vært villige til å støtte demokratiseringsprosessene i frykt for å miste alt.

Kong Mohammed VI av Marokko har støttet endringer grunnloven, som har ført til at regjering og parlament har fått betydelig mer makt. Den arabiske demokratiseringen innebærer at mange politiske flyktninger bosatt vesten nå vender tilbake; en uheldig konsekvens er flere barnebortføringer.

6 år gamle Lucas fra Narvik ble i desember bortført av sin libyske far, og moren frykter at gutten befinner seg i byen Misrata. Martin Waage (bildet), sjef i sikkerhetsselskapet ABP World Group, sier til Nettavisen 06.01.12 at vi vil se en økning med langt flere barnebortføringer til disse landene. Waage, som har spesialisert seg på hjemhenting av bortførte barn, påpeker også at det i disse landene er vanskelig å oppnå resultater ved bruk av de vanlige juridiske prosessene.

I dag er det flest kvinner som bortfører barn fra Norge, og i hovedsak til europeiske land. Årsaken til at kvinner dominerer statistikken ligger at myndighetene pålegger norsk fedre å betale bidrag til barnebortføreren, mens mødre slipper den økonomiske belastningen. Bortføringene til arabiske land blir i hovedsak utført av fedre. Mennene oppnår altså ingen økonomisk gevinst, slik kvinnelige bortførere gjør, men fedre fra denne delen av verden er svært kulturelt og religiøst motivert til å styre barnas oppvekst.

I Norge bor det 329 innvandrere fra Libya, 1 097 fra Tunisia, 882 fra Egypt og 8 305 fra Marokko.

Les mer om barnebortføring på: Bortført.no

Follow our updates on Twitter and Facebook

One key to ABP World Group`s successful recovery and re-unification of your loved one is to use all necessary means available

Contact us here: Mail

Join the Facebook Group: International Parental Child Abduction

NOTE: We are always available 24/7

U.S Phone Number: (646) 502-7443

UK Phone Number: 020 3239 0013 –

Or you can call our 24h Emergency phone number: +47 45504271

Midt-Østen: Sjansen for å få tilbake ungen sin ved bruk av rettslige prosesser er lik null


Kilde: Nettavisen.no

Norsk seksåring er bortført til Libya. Politiet står på bar bakke og har ikke klart å oppnå kontakt med barnets far.

Nettavisen skrev 23. desember omKristel Jektvik (42) som frykter at sønnen (6) er bortført av sin far.

– Han skulle i utgangspunktet blitt overlevert til meg 19. desember, men dukket aldri opp. Avtalen var at sønnen vår skulle feire jul med meg og nyttårsaften med faren sin. Nå tyder mye på at han har bortført barnet vårt til utlandet, sa hun til Nettavisen.

Barnefaren er siktet for overtredelse av straffelovens paragraf 216, for å holde en umyndig person borte fra sin omsorgsperson.

– Vi har fortsatt ikke vært i kontakt med far, men sitter med informasjon som tilsier at han er i Libya, sier politiadvokat Siv Remen.

Oppholder seg i Libya
Politiet har tidligere bekreftet at de via elektroniske spor har avslørt at barnefaren befinner seg i utlandet, men har vært usikre på hvilket land det er snakk om.

Torsdag 5. januar bekrefter politiadvokat Siv Remen i Midtre Hålogaland politidistrikt overfor Nettavisen at barnefaren (28) befinner seg i Libya.

– Status er at barnet er borte. Vi har fortsatt ikke vært i kontakt med far, men sitter med informasjon som tilsier at han er i Libya. Kripos og Interpol er koblet inn, sier hun til Nettavisen.

Remen forteller at de har løpende kontakt med moren, via hennes advokat.

– Vi forsøker å komme i kontakt med faren og vil i tiden fremover prøve å avklare nærmere oppholdssted og lokalisere barnet. Vi har foreløpig fått inn få tips i saken og ønsker at personer som sitter med opplysninger kontakter politiet, sier hun.

Avhengig av medisin
Kristel Jektvik forteller at de tre siste ukene har vært svært tunge.

– Jeg vet at sønnen min er i Libya, men ikke hvor i landet han befinner seg. Situasjonen tærer på kroppen, men jeg forsøker å være sterk. Det som bekymrer meg mest er at han trenger reseptbelagt medisin for at kroppen skal fungere som normalt, sier hun.

Jektvik håper at barnefaren i beste fall har stukket av gårde med sønnen på en ulovlig ferie. Likevel tror hun realiteten fortoner seg annerledes.

– Han har ved tidligere anledninger truet med å forlate landet sammen med sønnen vår. Nå kan jeg ikke gjøre annet enn å ta en dag av gangen og be for at politiet klarer å løse saken. Jeg gråter hver dag, tenner lys og ber for at han er trygg, sier hun.

– Dårlige odds
Martin Waage, sjef i sikkerhetsselskapet ABP World Group, forteller de fleste barnebortføringer fra Norge til utlandet utføres av mødre. Likevel; i saker der fedre bortfører barnet sitt er land fra den arabiske verden og Nord-Afrika overrepresentert.

– Etter regimeskiftene i den arabiske verden opplever vi en økende frykt blant mødre som er gift med menn fra disse områdene. Vil vil komme til å se en økning med langt flere barnebortføringer til disse landene, sier han.

Waage mener vanskelighetsgraden for å få ut et bortført barn ved bruk av rettslige prosesser i disse landene er ekstremt høy.

– Disse landene er ikke medlemmer av Haagkonvensjonen, så det er ikke snakk om en rettsmessig tilbakeføring. Sjansen for å få tilbake ungen sin ved bruk av rettslige prosesser er lik null. Rettsprosessene i disse landene fører aldri fram, sier han.

Waage anbefaler foreldre som frykter at deres barn står i fare for å bli bortført å sikre dem.

– Det går an å montere trackere eller GPS-sporere som kan festes i skolesekken eller kosebamsen, sier han.

Martin Waage i sikkerhetsselskapet ABP World Group, anbefaler foreldre som frykter at deres barn står i fare å sikre barna sine.
Follow our updates on Twitter and Facebook

One key to ABP World Group`s successful recovery and re-unification of your loved one is to use all necessary means available

Contact us here: Mail

Join the Facebook Group: International Parental Child Abduction

NOTE: We are always available 24/7

U.S Phone Number: (646) 502-7443

UK Phone Number: 020 3239 0013 –

Or you can call our 24h Emergency phone number: +47 45504271