Bortførte børn er snart på vej hjem


Kilde: NordJyske.dk

Jesper Dahlin får sine børn hjem igen efter 20 måneders tovtrækkeri med de færøske myndigheder.

Efter 20 måneders frustrationer og tovtrækkeri med de færøske myndigheder er et sandt mareridt ved at være slut for Jesper Dahlin, der bor i Aalborg. Fredag afgjorde et udvalg på en psykolog og to speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, at Jesper Dahlin er egnet som forælder.

– Det er ikke gået op for mig endnu, det er det virkelig ikke. Jeg brød helt sammen, da jeg fik at vide, at de kommer hjem. Det er jo halvandet års kamp og frustrationer, der nu skulle ud, siger en lettet Jesper Dahlin fra Færøerne.

Undersøgelse trak i langdrag

Forud er gået en lang og hård kamp om at få de to drenge hjem, som blev bortført til Færøerne af deres mor i juli 2010. Kort efter bortførelsen fik Jesper Dahlin sagen ført i fogedretten i Tórshavn, så børnene kunne blive udleveret.

Men en bemærkning om, at Jesper Dahlin havde haft et alkoholmisbrug, fik fogedretten til at iværksætte en undersøgelse af faderen i sommeren 2010, før børnene kunne udleveres. Denne undersøgelse trak i langdrag og blev først afsluttet otte måneder senere i marts 2011, hvor en børnesagkyndig erklærede Jesper Dahlin egnet som far.

– Endelig får jeg en bekræftelse på, at jeg er en god far og kan tage mig af børnene. Denne undersøgelse burde have været foretaget for lang tid siden og ikke forhalet i så lang tid, siger Jesper Dahlin på telefon fra Tórshavn.

Ignoreret af myndighederne

Sagen i fogedretten kørte sideløbende med en sag anlagt i byretten af børnenes mor om forældremyndighed. Den sag blev også afsluttet i marts 2011 med det resultat, at faderen fik den fulde forældremyndighed. Men da moderen ankede, måtte børnene blive på Færøerne.

I den lange periode fra juli 2010 til marts 2011 forsøgte Jesper Dahlin utallige gange via advokater at kontakte de færøske myndigheder.

– Jeg blev ignoreret gang på gang, når jeg forsøgte at høre til børnene. Mest grotesk var det, da de blev tvangsfjernet fra moderen i december 2010, da fik jeg ikke noget at vide før i januar 2011, siger Jesper Dahlin.

Børnenes mor kunne ikke tage vare på dem, og de blev placeret hos en plejefamilie, hvor de har boet lige siden. Jesper Dahlin undrer sig over, hvorfor de ikke bare kontaktede ham i stedet for uden videre at tvangsfjerne dem.

Har haft en anden dagsorden

– Jeg føler ikke, de har gjort noget for, at mine drenge skulle sammenføres med mig. Det er som om, de har haft en anden dagsorden, som jeg ikke har kendt til, siger Jesper Dahlin.

Først da Jesper Dahlin i august 2011 fik tilkendt den fulde forældremyndighed ved landsretten, lykkedes det at få en dialog i gang med de sociale myndigheder på Færøerne. På et møde blev det aftalt, at faderen ville gå med til en forældrekompetence-undersøgelse. Undersøgelsen skulle foretages i løbet af efteråret. Men igen oplevede Jesper Dahlin uforståelige forhalinger, som førte til flere aflysninger. Senest skulle han have været på Færøerne i januar for at få foretaget undersøgelsen. Men det blev altså først til noget her sidst i februar.

– Jeg føler, at børneværnet hele tiden har forsøgt at forhale sagen, og jeg er faktisk stadig lidt skeptisk, for jeg har jo ikke børnene hjemme endnu, siger han.

Jesper Dahlin har aftalt med de færøske myndigheder og plejefamilien, at børnene skal have lidt tid til at vænne sig til tanken om at skulle tilbage til Aalborg for at bo permanent.

Derfor sætter han sig alene på flyet, når det lørdag morgen afgår mod Danmark.

– Jeg har fået en grundlæggende mistro til det færøske system og frygter stadig, at de vil forsøge at foretage krumspring for at holde dem deroppe, siger Jesper Dahlin.

Han vil nu bruge de næste par uger på at gøre hjemmet klart til børnene, få den ældste indskrevet i skolen og den yngste i børnehaven.

Hvis alt går vel, tager han i løbet af marts til Færøerne for at hente sine drenge. Og denne gang sidder de ved siden af, når flyet letter mod Danmark.

Follow our updates on Twitter and Facebook

One key to ABP World Group`s successful recovery and re-unification of your loved one is to use all necessary means available

Contact us here: Mail

Join the Facebook Group: International Parental Child Abduction

NOTE: We are always available 24/7

U.S Phone Number: (646) 502-7443

UK Phone Number: 020 3239 0013 –

Or you can call our 24h Emergency phone number: +47 45504271

Henter sine bortførte børn på Færøerne


Kilde: Aalborgnyt

Jesper Dahlin kom i juli 2010 hjem til et tomt hus. Moderen havde taget børnene med til Færøerne. Nu glæder han sig bare til at få sine to drenge hjem igen. 

Jesper Dahlin drager til Færøerne i håb om at få sine børn med hjem.

Om godt en uge skal det vise sig, om Jesper Dahlins to drenge på fire og 12 år kommer hjem til Danmark igen. For halvandet år siden tog deres mor dem med til Færøerne uden faderens samtykke, og først næste fredag får Jesper Dahlin svar på, om børnene kan komme med ham tilbage til Aalborg.

– Jeg er langt om længe blevet indkaldt til den forældreegnethedsundersøgelse, som de færøske myndigheder kræver, jeg skal gennemgå. Nu er det bare at tage derop og gøre mit bedste, siger Jesper Dahlin.

Han er gået med til undersøgelsen, selvom det i realiteten ikke burde være nødvendigt.

Har forældremyndigheden

I august sidste år fik Jesper Dahlin tilkendt fuld forældremyndighed over begge sine børn. Men en regelkollision mellem de færøske og danske lovgivninger har gjort, at sagen er trukket i langdrag.

– Vi aftalte i første omgang, at undersøgelsen skulle være foretaget i september, men så er det bare blevet udsat og udsat flere gange, siger Jesper Dahlin.

Senest var han blevet lovet, at han kunne tage til Færøerne sidst i januar. Men det blev udsat.

Moderen tog drengene

Sagen begyndte helt tilbage i sommeren 2010, da Jesper Dahlins tidligere kone tog børnene med til Færøerne. Fire måneder efter blev de tvangsfjernet fra hende og anbragt hos den plejefamilie, de bor hos den dag i dag. Et forløb, som Jesper Dahlin har klaget over, men ikke kunne gøre noget for at dæmme op for.

– Når først børnene er tvangsfjernet, går et helt apparat i gang for at sikre, at børnenes tarv er tilgodeset. Det er også fint nok. Det har bare taget de færøske myndigheder alt for lang tid, siger Jesper Dahlin.

Hele næste uge skal han og børnene undersøges af en psykolog, og hans samvær med børnene skal overvåges og derefter evalueres.

Fredag ved han, om han kan tage børnene med tilbage til Danmark.

Hvis han ikke får børnene med hjem i denne omgang, skal de blive hos plejefamilien i yderligere tre måneder. Hvad der så skal ske, er endnu uklart.

Follow our updates on Twitter and Facebook

One key to ABP World Group`s successful recovery and re-unification of your loved one is to use all necessary means available

Contact us here: Mail

Join the Facebook Group: International Parental Child Abduction

NOTE: We are always available 24/7

U.S Phone Number: (646) 502-7443

UK Phone Number: 020 3239 0013 –

Or you can call our 24h Emergency phone number: +47 45504271