Specialenhed skal stoppe bortførte børn


Kilde: Fyens.dk

Politiet bør skabe en særlig task force med speciale i bortførsler af børn til udlandet, siger advokater. Masser af børn bortføres hvert år fra Danmark af deres udenlandske mor eller far, og det efterlader ekspartneren magtesløs tilbage.

For desværre magter det lokale politi ofte ikke at hjælpe hurtigt og effektivt, når fortvivlede forældre kontakter dem.

Det mener Danske Familieadvokater, som nu foreslår, at politiet opretter en særlig task force, som specialiserer sig i netop børnebortførelser.

– Når man som vagthavende sidder på en tilfældig politistation en fredag eftermiddag, kan det være svært at vide præcist, hvad man skal gøre i de her sager, forklarer formand Helle Larsen fra Danske Familieadvokater.

– Men det handler om at tage affære lynhurtigt. Og det er enormt meget nemmere, hvis man har et fast beredskab med indgående kendskab til reglerne, tilføjer hun.

Peter Skaarup, retsordfører i Dansk Folkeparti, støtter forslaget varmt.

– Det er helt oplagt at have en særlig enhed, som hjælper de krænkede mennesker. Nogen som hurtigt finder ud af, hvad der er foregået, og hvad der skal gøres, tilføjer Peter Skaarup.

Han vil nu have justitsminister Morten Bødskov (S) ind i sagen.

Ministerens partifælle, retsordfører Ole Hækkerup, er for så vidt enig i tanken bag forslaget, men kan se flere løsninger for sig.

– Det vigtigste er, at folk får ordentlig hjælp, når de henvender sig. Derfor kan det være en god idé at lave en fælles koordinerende indsats på tværs af politikredsene, siger han.

Børnebortførelser er dog langt fra noget nyt fænomen, fortæller børne- og familiepsykolog Søren Friis Smith.

– Men i gamle dage flyttede den ene forælder bare kun til Roskilde eller Korsør. I dag er verden blevet mindre og flybilletterne billigere, siger han.

Forældre, som bortfører deres egne børn, gør det ofte af frygt for at miste kontrollen over eller adgangen til deres poder, lyder det.

Follow our updates on Twitter and Facebook

One key to ABP World Group`s successful recovery and re-unification of your loved one is to use all necessary means available

Contact us here: Mail

Join the Facebook Group: International Parental Child Abduction

NOTE: We are always available 24/7

U.S Phone Number: (646) 502-7443

UK Phone Number: 020 3239 0013 –

Or you can call our 24h Emergency phone number: +47 45504271

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s